Og det er jo bare dumt

Livet er underligt. Eksistens er underligt. Intethed er underligt.

Det underlige ved disse ting er at også de lever, eksisterer og dog er intet. Men de er ikke underlige som i bizarre, men som i UNDERlige.

Mennesket er et under. Livet, eksistens og intet er et under. Og dog er der mange der ikke forstår dette. Inklusive mig selv. Og det er jo bare dumt. Men jeg kan kun famle i mørket. Og i lyset.

Vi bruger tid på ting. Ikke fordi jeg siger vi skal bruge ting på tid. Det ville ikke give mening. Men ting som penge opsluger vores opmærksomhed, og gør derved penge til hersker. Magthaveren. Noget opfundet af os, er nu vor leder. Vort middel og vort mål. I medgang og modgang, amen.

En gang i mellem er der nogen der spørger sig selv: ”Hvad ville jeg gøre, hvis penge ikke var til? Hvis penge ikke var en mulighed?” Men det er alt for få. I højere grad er det alt for få, der får gjort noget ved det. Og dette er ikke et forsøg på at lære noget fra mig om livet og alle disse ting, det er nok snarere en karriererådgivning. Eller blot ord på hvad jeg tænker.

For vi tjener penge ved at gøre noget vi egentligt ikke gider at lave, for at få råd til at leve og gøre det vi gerne vil gøre, og hvis vi vil leve og gøre disse ting, må vi gøre noget vi egentligt ikke gider at lave. Og så bruger vi al tiden på noget vi ikke kan lide, og ender med at have brugt hele vores liv på noget vi ikke kan lide. Og det er jo bare dumt.

Men der er en anden mulighed. Spørg dig selv: ”Hvad ville jeg gøre, hvis penge ikke var til?” For denne anden mulighed vil også blive til noget man kan leve af. Der er nemlig altid nogen, der interesserer sig for noget.

Det bliver måske ikke et langt liv. Måske bliver det kort. Så kan man vælge at være glad i kort tid, eller være ulykkelig i lang tid. Man kan selvfølgelig også være glad i lang tid, og ulykkelig i kort. Men så er det også fordi man spiller poker.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er bedst, eller hvad der kan ske. Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg vil ikke prøve at belære nogen, eller forestille mig jeg er uddannet og intelligent, og derfor ved bedre end fabriksarbejderne, luderne eller skraldemændene. For det gør jeg sikkert ikke. De kan have deres grunde.

Men jeg har ikke lyst til at bruge min tid på noget jeg ikke har lyst til at bruge min tid på. Det er jo bare dumt.

Men livet er altså underligt. Eksistens er underligt. Intethed er underligt.Og de er jo ikke som sådan objekter, men sandheder, usandheder og bestemt intetheder. Og de er UNDERlige.

Men de kan ikke eksistere, og være ikke-eksisterende, uden hinanden. For at kunne sige at der findes noget, må man også sige der findes intet; et ikke-noget. Der er nødt til at være en baggrund af intet, for at man kan se det der er.

Grunden til vi kan se disse bogstaver, er fordi vi også kan se baggrunden. De komplimenterer hinanden. De gør at hinanden er der. Og luften mellem vore øjne og skærmen kan vi ikke se, og den er derfor intet for os. Og dog kan vi ikke leve uden ilt.

Og grunden til vi kan se vore computere, er fordi vi kan se det der er bagved også, og ikke se det der er imellem.

I rummet er der det vi kalder intet, eller vakuum, som også er grunden til vi kan se faste, solide materialer, som for eksempel Jorden, Månen, en myg og en due. Eller Bubber. Uden intet kunne vi ikke se dem. Uden intet, kunne vi ikke se Bubber.

Der findes altså altid en modpol. Et modstykke. Noget andet, som er modsat det ene. Og så er der selvfølgelig også noget tredje. Men det ved jeg ikke lige noget om.

Det er også meget sjovt, hvordan jeg ikke ved det. JEG ved ikke DET. Hvad er DET? Jeg VED det ikke. Og jeg HAR en hjerne, hænder og en krop – men jeg ER ikke min hjerne, hænder og min krop. Hvad er det så JEG er?

Jeg er chauffør. Jeg styrer noget der hedder en krop. Men kan du vise mig – på et kort, tak – hvor det så er jeg befinder mig? I hjernen? Nej, for jeg HAR en hjerne.

Jeg må været noget der omkranser og ejer disse ting. Kroppen. Maskinen. Matrix? Buddha?


Jeg ved det ikke...

Og så alligevel ikke...

Men det er jo bare dumt.