En underlig frugt. En rummelig viadukt. En forunderlig slugt. En sprække, en aflang fordybning. Et krater i Månen, og puff – så sprang den i luften. Mennesket – mest af alt – en uendelig lam støbning.
Birgit Ideologer nøs, nøs og nøs. Hele barndommen. Og hun havde et underligt navn.
Hun var allergisk over for idioter. Og borgerlige. ”Men det kan vel være det samme”, plejede hun at sige, og så nøs hun igen, da dette var en ekstremt borgerlig og snobbet sætning at bruge, syntes hun.
Faktisk havde hun også en tredje allergi, altså allergi over for siamesiske tvillinger, men den var ikke lige så opmærksomhedskrævende som de andre. Det var nemlig sjældent, at Birgit så siamesiske tvillinger.
Men dét var altså Birgits allergier. Ud over det, var hun også oboist. Ja, obo er et mærkeligt instrument, men hvorfor ikke? Det er måske netop interessant, fordi det er anderledes. Variety is the spice of life, siger nogen jo.
Men de skal på den anden side også bare holde deres kæft.
Nå, men tilbage til oboerne. Og ja, det er oboerne, og ikke oboen, da hun havde ikke blot én, men hele 883 oboer. Det var noget af en samling. Og det var egentlig et meget sjovt tilfælde at hun skulle have så mange oboer, hvis man her medtænker det faktum, at Birgit er allergisk over for idioter og borgerlige. For hvis man laver et anagram af ’borgerlige idiot’, kan man få det til ’redeligt rig i obo’, hvilket jo passer meget godt på Birgit. Og sådan passer tingene mærkværdigt nok sammen, nogle gange. Tilfældighed eller skæbne, det skal Birgit ikke kunne sige, for hun spiller lige lidt obo.
Birgit Ideologer er også et underligt navn. Og du har sikkert regnet det hele ud, men lad nu være med at afsløre hemmeligheden. Vi andre vil gerne nyde det.
Men altså – en anden lidt uheldig ting ved Birgit var, at hun gik til en meget borgerlige sport. Fægtning. Plus, selvfølgelig, at hendes far var hertug, og hendes mor operasangerinde, og de boede i Hellerup. Hendes barndom var, i korte ord, lige så interessant som slaget ved Nybøl. Og det siger jo sig selv.
Birgit havde også, da hun var lille, en lillebror. Og i stedet for at drille hende, slå hende eller stjæle og smadre hendes ting, som søskende nu gør når de er uvenner, plejede han bare at sige: ”Gud, konge og fædreland!”, for derefter at løbe så hurtigt han kunne. For på det tidspunkt, lige efter det var blevet sagt i hendes nærvær, var det bare med at komme væk! Dette udløste nemlig en yderst voldsom, allergisk reaktion, da det var den mest borgerlige frase, der overhovedet fandtes.
Ting væltede ned fra hylderne, Birgit besvimede og forældrene gik amok, og fik barnepigerne til at køre hende på privathospitalet. Denne idiotisk borgerlige handling resulterede dog i et nyt kæmpemæssigt nys, og forældrene lærte aldrig noget af det. Da det ikke at lære af sine egne fejl også er karakteriseret ved Birgits forståelse af en borgerlig og/eller idiot, kunne dette scenarie fortsætte flere uger ad gangen, indtil Birgit røg i koma, og alle fik lidt pusterum. Når hun så vågnede igen, kunne det hele starte forfra, og det er da uden tvivl, i korte ord, lige så interessant som slaget ved Nybøl.
Birgit oplevede derfor, i sine unge år, en følelse af usynliggørelse, latterliggørelse og en enorm mængde skam. Også grundet FNs menneskerettighedskommisions særegnede paragraf, kun tilegnet hende. De udformede menneskerettighederne, og lavede en skjult paragraf. Den hidtil – for offentligheden – ukendte paragraf 31 lød: ”Birgit Ideologer har retten til ikke at være borger i noget samfund, noget sted i verden, og man må aldrig, nogensinde, nævne ordene ’yacht’ eller PH-lampe, i hendes tilstedeværelse”, da dette jo kunne få katastrofale følger. Men – det hjalp ikke noget.
I dag sidder Birgit på Månens skyggeside, og kigger på alle sine fægtediplomer. Det er det eneste hun har tilbage fra Jorden, for siden hun valgte at flytte herop, har hun ikke haft megen kontakt med mennesker.
Ingen kontakt, for at være eksakt.
Beslutningen om at tage til Månen blev til, da hun en dag gik ned ad strøget, og nøs som hun plejede. Hun gik og så på alle menneskerne, som shoppede og hvinede og grinede og var seriøse og dumme og prøvede tøj og make-up og kunne ikke få nok. Hun så alle reklamerne, og opdagede noget. Individualisme, egoisme, narcissisme, had, sarkasme og så videre. Det væltede ind i hovedet på hende.
Hun så disse mennesker, og iagttog hvordan de i grunden hellere ville være ofre for en stigmatisering, end at skulle forsvare dem selv og deres overbevisninger. Eller forsvare andre, for den sags skyld.
Hun så deres mangel på fantasi. ”Den eneste grund til, at vi har fattigdom, er fordi de ikke har nogen fantasi. De bliver ved med at skrabe til sig og akkumulere og spare op i kæmpe dynger af noget, de tror er rigdom, men som i virkeligheden bare er penge. Et fiktionelt begreb, der i sin dybeste mening betyder magt”. Og hun forstod hvordan de ikke kunne få nok af denne magt. Hvordan alt blev til en forherligelse af prestige, status, egoisme, berømthed og ydre skønhed. At dette var deres kerneværdier.
Og hele tiden får de at vide, at de ikke er smukke nok, gode nok, rigtige nok, og hvis de for eksempel ikke er intelligente nok, kan de købe hårgelé, hårkure, bodyshampoo, hårshampoo, bodylotion, aftershave, intimdeodorant, rulledeodorant, spraydeodorant, parfume, bumsecreme og andre skønhedsprodukter, for at veje op for det. Dernæst skal de have den rigtige lejlighed, med rigtig udsigt, rigtigt bad i rigtige farver, og de rigtige møbler, PH-lamper, lædersofaer og sofabord i kirsebærtræ, og ikke for meget Ikea, og nyt tøj, men det skal stadig være deres egen stil.
Og masser, masser, masser... af MAHOGNI.
Hun så hvordan de blev klippet og fik moderigtige frisurer. Men de skal også huske, at de skal intimbarbere sig da hårvækst jo – som kendt – er en meget unaturlig ting, og alle skal have det rigtige udseende, være veltrænede og kloge. Dette er mangfoldighed. Og de ser fjernsyn, de ser nyheder, de bliver pumpet med frygt og der er naturkatastrofer og sindssyge og indvandrere og krig og had og AIDS og terrorister og mord og vold ventende omkring hvert et gadehjørne. Men... hvis du har dårlig ånde, så skal du købe den her tandpasta, for ellers er der ingen, der gider være sammen med dig.
Hun så dem, og hvordan de skulle give til velgørenhed, ikke fordi de følte det var en god handling, uden at tænke videre over det, men for ikke at få dårlig samvittighed. Gud, konge og fædreland... og hjemløse og stiknarkomaner og prostituerede og gerningsmænd og bandemedlemmer og borgerlige idioter.
Og hun nøs.
Her sad Birgit så, nu, på Månens skyggeside, og kiggede på sine diplomer. Det var dog ikke meget hun kunne se, da det jo var skyggesiden hun sad på, og der derfor ikke var noget lys overhovedet. Så hun forestillede sig i hvert fald, at hun kiggede på dem. Og hun tænkte: ”Er det virkelig alt man får? Et stykke papir med en andenplads, hvor der står jeg var deltager nummer otte, og så en underskrevet lykønskning? Jeg var nummer otte... og hvad så?! Hele mit liv har jeg haft et CPR-nummer, haft et elevnummer på skolen, et telefonnummer, en adresse og en plads i en mappe, med et nyt nummer, et sted i kommunens arkiver. Er dette virkelig alt? Hvor står mit NAVN henne? Hvor er min anerkendelse?”.
Og pludselig brød en lysstribe frem, og ramte papiret. Solen havde lavet baghold på hende. Hun så sit navn på diplomet. ”Birgit Ideologer. Birgit... Ideologer... Vent lige lidt”, sagde hun, og kiggede lidt på det. Hun sad så der i 2 døgn, for til sidst at hviske: ”Birgit Ideologer. Jamen... nej, det kan ikke passe... det er et anagram! ’Birgit Ideologer’ er jo ’Borgerlige idiot’!”.
Og præcis dér sprængte Månen i luften. Menneskerne på Jorden fandt aldrig en forklaring på hvorfor den sprang i luften. Nogle mente det var terrorister fra Al-Qaeda, der havde gjort det. Andre sagde, at de var helt sikre på, at der lød et kæmpe nys, lige da det skete. Og så var der dem der benægtede, at det overhovedet var sket.
Og folk gik bare videre, der på strøget. Og det var der det hele begyndte.
Det var der hun bestemte sig for at gå i eksil. For det var der hun opdagede, at når man er allergisk over for idioter, så er Jorden nok ikke det mest ideelle sted at være.
Allergi og noget med slaget ved Nybøl... og det var altså derfor Månen sprang i luften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar