Jakob Vinther - man skal ikke kaste med tomater, når man ikke er særligt G

PROLOG
Der var engang en dreng ved navn Jakob Vinther, vi kan kalde ham Doktor G, som havde en temmelig grim skaterstil. Jeg er fandme G i dag!, sagde Doktor G tit. Doktor Gs mor har altid sagt til ham: Det er altså en rigtig grim skaterstil, det der, Jakob, hvortil Doktor G altid svarede Hey! Luk lige røven, mor, fordi han var så G.

KAPITEL 1En dag da Doktor G skulle ud på Kucheza for at undervise små bøsser i slagtøj (hvis du forstår sådan en lille én), skete der noget. Da Doktor G satte sig ind i bussen, begyndte han med det samme at nyse. ATCHJU! Igen og igen og igen. Doktor G var katteallergiker, og tænkte, at det nok bare var en forvirret kat, der havde sneget sig ombord på bussen. Doktor G steg af ude i det G Åbyhøj, G-stedet over alle G-steder, da det er der USO og LOC kommer fra. Her stod han og frydede sig lidt, indåndede den G-luft og fyldte sine lunger med den. Pludselig nøs han igen. Én gang. To gange. Fem gange. Tyve gange. Han blev ved og ved og ved med at nyse, indtil han fik helt ondt i sin næse. Av, sagde han. Av min næse.

KAPITEL 2
Da han så gik ned mod Kucheza, stadigt nysende, begyndte han at få et udslæt på venstre balle. Og på højre arm. Og venstre ben. Pludselig spredte udslættet sig, og han begyndte at klø over det hele. Åååhhh altså! sagde Doktoren i arrigskab. Øv, hvor det også klør… A-A-ATCHJUUU.

KAPITEL 3
Doktor G nåede ned på Kucheza og gik ind ad døren. De små bøsser måbede, og så hvordan han var hævet over det hele og nøs og så klam ud. Ad hvor er du klam, Doktor G, sagde de til ham, med mismod i øjnene over at deres slagbøssetøjshelt var blevet nederen.

KAPITEL 4
Doktor G blev kørt på hospitalet, og lå der i fyrre dage og fyrre nætter. Ikke én eneste dag ud af disse fyrre, kom der nogen og besøgte ham. For han fandt nemlig ud af, at der i virkeligheden ikke var nogen, der syntes han var G – alle havde løjet, og nu havde han ingen venner mere.

KAPITEL 5
Doktor G fik hermed, på den fyrrende dag på hospitalet, konstateret at han havde udviklet en allergisk reaktion overfor ALT i hele verden. Han kunne ikke tåle tøj, trommer, mennesker, mobiltelefoner, vand, mad eller små bøsser.

Derfor måtte han leve resten af sit liv under en paraply i Åbyhøj, hvor USO og LOC så stilte sig op hver dag og røg joints og kastede rådne tomater på ham.

KAPITEL 6
Lol,  U$O, har du set ham der? Han er sgu da overhovedet ikke G!, sagde LOC.
U$O sammentykkede med et enkelt gangster-nik, og kastede så den sidste tomat og skoddede den syge joint på Doktor Gs paraply, så der kom et hul i den, så hver gang det regnede, ville det regne ned i Doktor Gs hoved.

EPILOG
Doktor G – nu degraderet til Jakob Vinther, fordi han ikke længere er særligt G – levede ulykkeligt under en paraply til sine dages ende, hvor rådne tomater fløj ham om ørene, indtil den dag han døde en ikke specielt G-agtig død.