Hvorfor fejrer man julen?, spørger de mange små snotnæser,
der ikke kender til så meget endnu. Og til dette spørgsmål svarer de fleste
lidt større snotnæser oftest det samme som Dansk Histories Fællesråd har
vedtaget er det korrekte. Det har de vedtaget sammen med kirken, og i overenstemmelse
med diverse begivenheder, nemlig Jesu Kristi fødsel, vand til vin og så
videre. Guds søn blev født, siger Dansk Histories Fællesråd, og kirken står
bagved og nikker, og det er altså det man fejrer, siger de. Det gør man ifølge
traditionen med julehygge, julehjerter, julefrokoster, julemad, julegaver og juletræer.
Også farven rød synes at være forbundet med julen, siger kirken. Og nu er det
Dansk Histories Fællesråds tid til at nikke anerkendende, for de var enige med
kirken. Dette er altså det man er blevet enige om, siger kirken, og sådan er
det.
Men! – Det er faktisk sådan, at Dansk Histories Fællesråd og
kirken tager helt fejl. For hvad alt for få ved, så fejrer man ikke julen på
grund af Jesu fødsel overhovedet. Nej!
Ordet ”jul” stammer ikke fra den hedenske tid, men derimod kommer
ordet ”jul” af noget andet. Ordet ”jul” rimer på det engelske ord ”cool”, som
betyder sejt. I år 300 var der så en hjulbenet konge der bestemte sig for at fejre
den største oplevelse i sit liv på en helt særlig måde. Han var hjulbenet fordi
han red så meget på sin hest. Og han havde netop nu endelig lært at lave en
salto med sin hest, efter at have øvet sig i 24 dage. Dette lærte han d. 24.
december, og han ville ikke lade folk glemme denne dag.
Da han jo var konge, havde han derfor nok magt til at kunne fastsætte
helligdage, og det var lige præcis det han havde tænkt sig at gøre.
Manden havde en ven der var englænder, og englænderen sagde
tit ordet ”cool”, i bestemte situationer. Problemet var bare, at kongen ikke
kunne forstå engelsk, og det var derfor også et venskab uden megen kommunikation.
Men ordet ”cool” blev altså ved med at blive sagt af englænderen, hver gang fx en
drage blev dræbt af en ridder, eller når nogen vandt i Lotto. Derfor blev ordet
”cool” i kongens hoved til noget der blev brugt ved store begivenheder. Og da
han jo skulle oprette en helligdag til ære for sig selv, tænkte han at ordet
”cool” så var passende til en stor begivenhed som denne. ”Der mangler dog
noget”, sagde kongen, og tænkte længe over det, mens han red sig en tur, og lavede
nogle saltoer. ”Der mangler noget ved ordet cool, så man kan se det er mig det handler om. Jeg må gøre noget
ved ordet, så det bærer noget af min personlighed”, sagde kongen, og da han hoppede
ned ad hesten, var der en mand der råbte til ham: ”Hold da helt kæft, du er
godt nok hjulbenet!”. ”Hjulbenet!”, råbte kongen. Hvis det er det første der
slår dig når du ser mig, må det være mit kendetegn. ”Cool + hjulbenet kunne jo
blive til coolbenet. Eller nej! Bare jul! Cool
+ hjul = jul”, sagde kongen – som i øvrigt var analfabet – og skyndte
sig så at ridde til ministeriet for oprettelsen af alternative helligdage, for
at få dagen foreviget. Og han blev så glad, at han lavede en ekstra salto med
sin hest den dag.
Og sådan skete det, at højtiden kaldet ’jul’ blev til.
Denne historie, om den hjulbenede konge, har Dansk Histories
Fællesråd og kirken ikke godtaget som det der egentlige skete. De afværger historien
med argumenter som ”Du må være sindssyg”, og ”Hvem fanden tror på, man kan lave en salto med hest? Det er jo
urealistisk og i grunden bare dybt åndssvagt”. Men hvis hele kristendommen er
bygget på andet end TRO, så er de heller ikke selv for godt kørende. Og det må
selv Dansk Histories Fællesråd være enig i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar