(*Hjernen:
Hjernen er populært sagt den del af centralnervesystemet, som findes inden i kraniet. I skallen. Den er hjemsted for tænkning (et ret vagt begreb, jeg ved det godt) og følelser (igen). Hjernen er, har mange filosoffer sagt, det eneste der gør, at man som menneske kan det vi definerer som leve. Uden hjernen - derved hukommelsen, følelserne, bevidstheden omkring det hele - ville træet i skoven ikke blive hørt, når det falder.
Derudover er det klart nævneværdigt, at hjernen er en doven skabning, der for eksempel ikke kan overskue at tage sig tid til at læse mere end otte linjer, før den giver op. Hjernen er, alt i alt, idiot.)
Ud af dvalen. Manfrederikkenneth stod op om morgenen. Han boede i Søvnløsedalen, selvom det faktisk er løgn. Han boede et andet sted. Men Malte kan ikke huske hvor. Og hæng nu fast, denne kedelige introduktion er bare en test, lavet med formålet at skrabe og skræmme alle de overflødige, ligeglade og skimtelæsende bøsselæsere væk, så vi kun har creme de la creme.
Hvis man stadig er med, efter jeg har skrevet creme de la creme, må jeg nok sige, det ellers er noget af en opnåelse. Og jeg der troede, overlæggeren var alt for højt placeret.
Også efter metaforen med overlæggeren, er I med? Nå. Se, nu begynder jeg at blive bekymret.
Men han, Manfrederikkenneth, stod altså op om morgenen, og det er sandt. Eller det vil sige, at han først trykkede snooze en gang i minuttet i en halv time, før han rigtigt vågnede. Sådan går det. For sent op igen. Slambert. Sort er sort. Carport.
Hjernen er populært sagt den del af centralnervesystemet, som findes inden i kraniet. I skallen. Den er hjemsted for tænkning (et ret vagt begreb, jeg ved det godt) og følelser (igen). Hjernen er, har mange filosoffer sagt, det eneste der gør, at man som menneske kan det vi definerer som leve. Uden hjernen - derved hukommelsen, følelserne, bevidstheden omkring det hele - ville træet i skoven ikke blive hørt, når det falder.
Derudover er det klart nævneværdigt, at hjernen er en doven skabning, der for eksempel ikke kan overskue at tage sig tid til at læse mere end otte linjer, før den giver op. Hjernen er, alt i alt, idiot.)
Ud af dvalen. Manfrederikkenneth stod op om morgenen. Han boede i Søvnløsedalen, selvom det faktisk er løgn. Han boede et andet sted. Men Malte kan ikke huske hvor. Og hæng nu fast, denne kedelige introduktion er bare en test, lavet med formålet at skrabe og skræmme alle de overflødige, ligeglade og skimtelæsende bøsselæsere væk, så vi kun har creme de la creme.
Hvis man stadig er med, efter jeg har skrevet creme de la creme, må jeg nok sige, det ellers er noget af en opnåelse. Og jeg der troede, overlæggeren var alt for højt placeret.
Også efter metaforen med overlæggeren, er I med? Nå. Se, nu begynder jeg at blive bekymret.
Men han, Manfrederikkenneth, stod altså op om morgenen, og det er sandt. Eller det vil sige, at han først trykkede snooze en gang i minuttet i en halv time, før han rigtigt vågnede. Sådan går det. For sent op igen. Slambert. Sort er sort. Carport.
Han var træt. Meget. I DAN grad*. Igen havde hjernen lavet det fæle nummer. Snydt ham for en god nats søvn. Da han skulle sove i går aftes, ville hjernen da lige nøje gennemgå og analysere hele hans livshistorie, hver en detalje, før han skulle sove. Filmen rullede for hans ellers lukkede øjne. Hjernen gik amok med hukommelsen, og pludseligt blev alt vendt og drejet. Det gør den samme tid hver gang – og altid i lysvågen tilstand – når Manfrederikkenneth er i sengen, klar til en drømmende afslutning på dagen. Så skal jeg sove, tænker han, men nej siger hjernen, og forkaster straks Manfrederikkenneths beslutning, for den har vetoret. Så på dette tidspunkt går hjerneaktiviteten på sit højeste.
Hjernen går amok. Tankerne flyver rastløse rundt, som forvirrede insekter om lys. Faktisk endnu mere rastløse. Endnu mere forvirrede. Endnu mere lyse.
Hvorfor altid lige præcis når jeg gerne vil sove?, tænker han. Hvorfor altid der?, tænker han.
Og det resulterer så i, at han tænker endnu mere, og overhovedet ikke kan sove. Og det tænker han så over, og bliver næsten vred på sig selv, fordi han jo bliver ved med at lade hjernen bestemme.
On/Off-knappen til hjerner er vel opfundet, men stoffer er ikke så godt at begynde på lige nu, tænker han.
For mange ting.
Det er vinter, og en meget mørk morgen. Mens Manfrederikkenneth stadig ligger i sengen, hører han en lyd. Knækeller noget i den retning. Hans hjerte hamrer, og øjnene er vidt åbne. Pludselig er han vågen. Skræmt til live. Han har altid været bange for mørke, og kommer nok aldrig af med frygten. Det er alligevel underligt, tænker han. Selv efter millioner af års evolution, er jeg stadig mørkerad. Idiothjerne.
Hvis der er nogen i rummet der vil dræbe ham, må de da bare gøre det, overbeviser han så sig selv om efter et par minutter i lommen på hr. Rædsel. Han forbereder sig på at dø, og prøver at slappe af. Han er stadig bange. Bøssehjerne, tænker han.
Det er jo morgen… så han kæmper sig ud af sengen, tænder lyset – ingenting. Han går ud for at pisse og børste tænderne. Mens han pisser kommer han i tanke om, at han skal noget i dag. Der er noget han har glemt, han skal. Men hvad? Han kan ikke huske det. Forbandede hjerne. Igen svigter den. Minder ham om, at han skal noget, men kan ikke huske hvad. Ubrugelig er den. Uduelig.
Han vågner op i bussen. Han er kørt for langt. Alt for langt faktisk. Han er kørt til endestationen og tilbage igen, og er snart hjemme. Pis. Lortehjerne. Han står af, og beslutter sig for at holde fri i dag. Han mærker sin mobiltelefon vibrere, og tænker det sikkert er chefen, der vil ringe og høre hvor han bliver af. Da han tager mobilen op, finder han ud af, at den slet ikke vibrerede. Endnu engang snydt af den sansebedragende spilopmager. Lortehjerne igen. Bedrageri. Pseudosupercomputer.
Han går hjem, og mens han går, rammes Manfrederikkenneth af en voldsom vrede. NU KAN DET KRAFTEDME VÆRE NOK, skriger han, og en forbipasserende cyklist vælter af forskrækkelse. Manfrederikkenneth ænser det ikke, han har nok at tænke på. FUCKING LORT, råber han op mod sin hovedskal.
Nu havde han også fået en sang på hjernen.
(*I DAN grad:
'I DAN grad' er - uvist af de fleste og derfor noteret her - en helt nøjagtigt bestemt grad. Hele begrebet 'i DAN grad' siger noget, de fleste ikke ved, når de bruger det. Så pas venligst på med, hvad du siger, det kan ende galt, og du kan en ende få og blive korsfæstet, hvis du siger noget, du i virkeligheden ikke ved hvad betyder. Frygt ej - det er derfor, jeg er her, og jeg skal frelse dig med mine bogstavers magt. Det var et sidespor - eller rettere: et sidespring - eller endnu rettere: et sidetrin. For nu kommer jeg til sagen:
Først og fremmest kommer ordet grad fra latin, gradus, og betyder trin. Trin har flere betydninger, men i denne sammenhæng er det altså et dansetrin inden for dansk folkedans, der er tale om. Det helt specifikke trin, er det såkaldte omvendte hurretrin. Det udføres sidelæns til højre, og med et lille skridt føres venstre fod ind foran og lidt forbi den højre fod, og højre fod sættes et lille skridt til højre, hvorved der lægges op til næste trin. Simpelt som det jo er - og dog meget smukt og komplekst i detaljen. Foreningen til Folkedansens Fremme - bedre kendt som FFF - proklamerer, at dette trin er det mest fantastiske, der nogensinde er overgået menneskeracen. Komponisten Klaus Kjellerup - bedre kendt som KKK - fastslår dog, at John Cages stilfærdige komposition 3'44'', er noget af det mest simple, dog ambivalente og på den måde smukke, der nogensinde har fundet sted. Disse to parter debaterede længe om denne sag, og de endte med, som et godt eksempel på demokratiets godhed, at gå på kompromis.
De underskrev begge et dokument, der fastlår, at det mest simple og dog smukke der nogensinde er hændt mennesket, er den stilfærdige anden nadver, som alle ved hvad er. Den der er bedre kendt som 'den sidste nadver', har Dansk Histories Fællesråd - bedre kendt som BLABLABLADETALJER -, Kirken, FFF og KKK i virkeligheden identificeret som den ene nadver ud af to. Og her kommer vi så til den egentlige pointe:
Den ene nadver - bedre kendt som DEN (klag til Ombudsmanden hvis du mener, det er en mærkelig ting at lave en sammentrækning af) - blev holdt før Jesu død, og den anden nadver - DAN - som en salgs afterparty efter Jesu genopstandelse. Dette faktum - Jesu døds afterparty, den anden nadver, DAN - har man ladet skjule fra offentligheden, indtil denne dag, kære læser, hvor du læser dette. Og jeg er ked af, hvis dine drømme er brast, men sandheden og lykken går ikke altid hånd i hånd. De har nemlig lidt knas i parforholdet for tiden, men jeg er sikker på det går over. Tilbage til sagen:
FFF og KKK blev enige om, at den anden nadver - DAN - simpelthen var den mest simple og dog smukke begivenhed fra menneskets morgen og til evig fremtid, og derfor skulle dette nye fænomen nu foreviges. Dette gjorde man ved at putte sætningen ind i mange danskeres hverdag.
For at DAN kunne blive sat ind i folks underbevidstheder - uden brug af navnet Dan - måtte man lave en sætning, eller en del af noget, sådan så det ville blive brugt mest muligt. Først satte man et i ind, og som prikken over i'et ville FFF så have, at deres trin stadig skulle blive husket. KKK er diplomatisk og venligtsindet af natur, og valgte derfor at godkende en sådan narcissistisk opfordring. KKK tænkte blot, at sådan er folkedansere jo, egoistiske og udfarende, så lad dog børnene.
Efter i'ets og trin'ets indførsel, havde man så pålydende: i DAN trin. Da dette lød som en utilregnelig håndkøbsmedicin valgte de at oversætte trin til latin, gradus, og skære us væk, for at forkorte hele mesterværket lidt, og fuldende det perfekte.
Danskernes til tider dårlige udtale - om det er e-lyd eller a-lyd i ordet den - gjorde det muligt, at man snart hørte dette begreb overalt i landet. Ikke mange kendte dog til den egentlige betydning, men takket være FFF og KKK er vi nu alle meget klogere.
Faktisk er vi nu oplyste, hvis man kan sige det sådan.
Ja, det er vi*... i DAN grad!)
'I DAN grad' er - uvist af de fleste og derfor noteret her - en helt nøjagtigt bestemt grad. Hele begrebet 'i DAN grad' siger noget, de fleste ikke ved, når de bruger det. Så pas venligst på med, hvad du siger, det kan ende galt, og du kan en ende få og blive korsfæstet, hvis du siger noget, du i virkeligheden ikke ved hvad betyder. Frygt ej - det er derfor, jeg er her, og jeg skal frelse dig med mine bogstavers magt. Det var et sidespor - eller rettere: et sidespring - eller endnu rettere: et sidetrin. For nu kommer jeg til sagen:
Først og fremmest kommer ordet grad fra latin, gradus, og betyder trin. Trin har flere betydninger, men i denne sammenhæng er det altså et dansetrin inden for dansk folkedans, der er tale om. Det helt specifikke trin, er det såkaldte omvendte hurretrin. Det udføres sidelæns til højre, og med et lille skridt føres venstre fod ind foran og lidt forbi den højre fod, og højre fod sættes et lille skridt til højre, hvorved der lægges op til næste trin. Simpelt som det jo er - og dog meget smukt og komplekst i detaljen. Foreningen til Folkedansens Fremme - bedre kendt som FFF - proklamerer, at dette trin er det mest fantastiske, der nogensinde er overgået menneskeracen. Komponisten Klaus Kjellerup - bedre kendt som KKK - fastslår dog, at John Cages stilfærdige komposition 3'44'', er noget af det mest simple, dog ambivalente og på den måde smukke, der nogensinde har fundet sted. Disse to parter debaterede længe om denne sag, og de endte med, som et godt eksempel på demokratiets godhed, at gå på kompromis.
De underskrev begge et dokument, der fastlår, at det mest simple og dog smukke der nogensinde er hændt mennesket, er den stilfærdige anden nadver, som alle ved hvad er. Den der er bedre kendt som 'den sidste nadver', har Dansk Histories Fællesråd - bedre kendt som BLABLABLADETALJER -, Kirken, FFF og KKK i virkeligheden identificeret som den ene nadver ud af to. Og her kommer vi så til den egentlige pointe:
Den ene nadver - bedre kendt som DEN (klag til Ombudsmanden hvis du mener, det er en mærkelig ting at lave en sammentrækning af) - blev holdt før Jesu død, og den anden nadver - DAN - som en salgs afterparty efter Jesu genopstandelse. Dette faktum - Jesu døds afterparty, den anden nadver, DAN - har man ladet skjule fra offentligheden, indtil denne dag, kære læser, hvor du læser dette. Og jeg er ked af, hvis dine drømme er brast, men sandheden og lykken går ikke altid hånd i hånd. De har nemlig lidt knas i parforholdet for tiden, men jeg er sikker på det går over. Tilbage til sagen:
FFF og KKK blev enige om, at den anden nadver - DAN - simpelthen var den mest simple og dog smukke begivenhed fra menneskets morgen og til evig fremtid, og derfor skulle dette nye fænomen nu foreviges. Dette gjorde man ved at putte sætningen ind i mange danskeres hverdag.
For at DAN kunne blive sat ind i folks underbevidstheder - uden brug af navnet Dan - måtte man lave en sætning, eller en del af noget, sådan så det ville blive brugt mest muligt. Først satte man et i ind, og som prikken over i'et ville FFF så have, at deres trin stadig skulle blive husket. KKK er diplomatisk og venligtsindet af natur, og valgte derfor at godkende en sådan narcissistisk opfordring. KKK tænkte blot, at sådan er folkedansere jo, egoistiske og udfarende, så lad dog børnene.
Efter i'ets og trin'ets indførsel, havde man så pålydende: i DAN trin. Da dette lød som en utilregnelig håndkøbsmedicin valgte de at oversætte trin til latin, gradus, og skære us væk, for at forkorte hele mesterværket lidt, og fuldende det perfekte.
Danskernes til tider dårlige udtale - om det er e-lyd eller a-lyd i ordet den - gjorde det muligt, at man snart hørte dette begreb overalt i landet. Ikke mange kendte dog til den egentlige betydning, men takket være FFF og KKK er vi nu alle meget klogere.
Faktisk er vi nu oplyste, hvis man kan sige det sådan.
Ja, det er vi*... i DAN grad!)
(*Vi:
Udefineret. Jeg ved det ikke lige. Dig og mig? Manfrederikkenneth og sådan.)
Udefineret. Jeg ved det ikke lige. Dig og mig? Manfrederikkenneth og sådan.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar