Sissel Solskin Pizzamis Rosenbusk På Et Bjerg I Norge

Min pizza. Min søde mis. Min bølgelængde. Min kjæreste.

Sissel Solskin Pizzamis Rosenbusk På Et Bjerg I Norge –

Altså jeg har simpelthen så mange ting, jeg gerne vil sige til dig, at jeg er ved at eksplodere. BUM! Som et missil, mis, i missionær. Det er dejlige ting, synes jeg. Meget. Og det hele, alt hvad jeg igennem dagene går og tænker på jeg vil sige til dig, ophober sig i kæmpe dynger i min hjernes dårlige hukommelse – dens opbevaringsrum – hvor jeg, når jeg tænker tilbage på dem, tankerne, når jeg er sammen med dig, så egentlig synes meget af det jeg ville sige, er ret åndssvagt og plat og kedeligt eller sådan noget.
Du ved, sådan: ”Så stod jeg og røg og sådan, og kom til at tænke på dig, da der kom en Mercedes forbi, fordi jeg først egentlig synes, den var ret grim, og så kom jeg til at tænke på, at jeg jo meget hellere vil køre Folkevogn” – eller noget i den stil.
”Det er jo noget satans vås!”, siger jeg til mig selv – for sådan snakker jeg nemlig til mig selv. Som en 80-årig.

Men jeg tænker så også på, at det kan sgu være lige meget, om jeg siger det eller ej. De her ting, jeg tænker på jeg vil sige. For når jeg er sammen med dig, så bliver jeg saligt ligeglad. Muntert upåvirket af så meget andet. Og alt bliver lige meget, på en eller anden måde – på en vidunderlig måde. For du er det SMUKKESTE menneske, jeg nogensinde har mødt. Både dit indre menneske, og dit ydre.
Jeg har bare lyst til at spille Matador med dig, høre musik med dig, kysse dig, ligge og lægge og kigge på dig, og tegne med dig og på dig, sove med dig og høre om hvad du har drømt og gå ud i naturen med dig, og glo på fuglene, som bliver VED og VED og VED med at komme, og se på stjerner og sol og blade og bade og se på havet og vise dig frem og holde dig for mig selv, tale med dig og tænke med dig og tænke på dig og planlægge indkøb med dig, åh, mange, og kysse dig igen, for det er nok noget af det dejligste, jeg nogensinde har prøvet, og du er nok den sødeste, dejligste og indre og ydre smukkeste, jeg nogensinde har mødt. Åh altså. Jeg føler mig så plat. Men dine kys er som om de er noget, der er opfundet, så når ord bliver overflødige, kan man ty til dem, og så siger det så meget mere. Ja, det synes jeg. Dine kys er naturens løsning på, at folk snakker for meget, naturens måde for menneske at forløse et eller andet. Også selvom det er ret gay sagt. Jeg synes det. Kys!

Hvis jeg turde, og kunne overtale dig, ville mit største ønske lige nu være at tage langt, langt væk, sammen med dig, væk fra hvor jeg er lige nu. Hen til en øde ø, eller en ubeboet skov. Til Sverige, hvor vi kan fiske efter ørreder og lave bål og snitte i ting og se på de svenske stjerner og de svenske dyr. Elge, for eksempel. Alt hvad jeg tænker på, er med dig i mente, og bare tanken om Sverige --- ! Jeg glæder mig som en sindssyg. Og ja, virkelig som en sindssyg, der burde smides på den lukkede – eller tardasiumet for alternativt begavede.

Jeg elsker dig. For hver gang jeg ser dig, elsker jeg dig mere. Og det er ikke muligt. Og det her – at jeg prøver at forklare min kærlighed med ord (uuuh, kærlighed… ja, du så rigtigt, kærlighed, bøsse) – det er lidt ligesom hvis jeg prøvede at ridde på en myre, samtidig med at jeg bar en rigtig stor kage på hovedet, og to i hænderne, med en blind sommerfugl som guide i Føtex. Og det kan man jo ikke. Sååå.......

Min pizza, min søde mis, min bølgelængde – min KJÆRESTE!
Jeg er ubeskriveligt glad for dig – faktisk så ubeskriveligt, at jeg nogle gange helt opgiver at prøve på at beskrive det.

Men indeni, helt inde i mig og helt op til Månen (som er sprunget i luften), elsker jeg dig.

I mis you – Malte Skrivebent.

Ps. En af mine yndlingsting ved dig er nok, at du smager lidt af fersken.